Cookiebanner regler vist på en bærbar computer med samtykkevalg

Cookiebanner regler 2025: 7 fejl der gør dit setup ulovligt

Du har sandsynligvis skiftet cookiebanner mindst én gang de seneste år. Alligevel er der stor risiko for, at din opsætning ikke holder i dag. I maj 2025 udgav Datatilsynet og Digitaliseringsstyrelsen en fælles vejledning om brug af cookies og lignende teknologier, og den flytter for alvor cookiebanner regler fra fortolkning til konkrete krav: samtykke skal indhentes før første pixel fyrer, knapperne skal vægtes lige, formålene skal kunne vælges hver for sig – og du skal kunne dokumentere det hele bagefter.

Det ærgerlige er, at de fleste ulovlige bannere ikke skyldes ond vilje. De skyldes en CMP, der aldrig blev sat rigtigt op, en Meta-pixel der ligger hårdkodet i temaet, eller en cookiepolitik der ikke er blevet opdateret siden webshoppen fik et nyt chatmodul. Konsekvensen er dobbelt: du risikerer kritik, påbud og i sidste ende bøde – og du sidder samtidig med data, du ikke kan stole på, når annoncebudgettet skal fordeles.

Denne guide gennemgår de syv fejl, vi oftest finder, når vi laver teknisk gennemgang af danske websites og webshops. Til hver fejl får du, hvad vejledningen faktisk siger, og hvad du gør i praksis. Til sidst viser vi et før/efter-eksempel på et banner, der både er compliant og stadig giver brugbar tracking-data.

Hvad ændrede sig med fællesvejledningen fra maj 2025?

Selve lovgivningen er ikke ny. Kravene stammer fra cookiebekendtgørelsen – bekendtgørelse nr. 1148 af 9. december 2011 om krav til information og samtykke ved lagring af eller adgang til oplysninger i slutbrugerens terminaludstyr – og fra databeskyttelsesreglerne (GDPR og databeskyttelsesloven). Det nye er, at de to tilsynsmyndigheder nu taler med én stemme: den fælles vejledning fra maj 2025 erstatter den tidligere cookievejledning nr. 10189 af 10. december 2019 og forklarer, hvordan de to regelsæt spiller sammen i praksis.

Det betyder i praksis, at du skal bestå to prøver samtidig:

  • Cookiebekendtgørelsen: Må du overhovedet lagre eller læse oplysninger på brugerens udstyr? Det afgørende er, om du lagrer eller tilgår allerede lagrede oplysninger i brugerens browser, app eller enhed. Digitaliseringsstyrelsen fører tilsyn her.
  • Databeskyttelsesreglerne: Må du behandle de personoplysninger, du får ud af det – og har du et gyldigt grundlag, opfylder du oplysningspligten, har du styr på leverandører, fælles dataansvar og eventuelle overførsler til tredjelande? Datatilsynet fører tilsyn her.

Reglerne er teknologineutrale. Det er altså ikke kun klassiske cookies, der er omfattet – også pixels (web beacons), SDK’er i apps, local storage og device fingerprinting falder ind under kravene. Fællesvejledningen beskriver netop pixels som en lille, for brugeren usynlig grafik, der bl.a. kan bruges til at indsamle oplysninger om, hvilke undersider en bruger besøger. Med andre ord: at fjerne “cookies” og i stedet tracke via fingerprinting eller server-side løsninger fjerner ikke samtykkekravet.

Forhold Cookiebekendtgørelsen Databeskyttelsesreglerne (GDPR)
Hvad reguleres Lagring af og adgang til oplysninger på brugerens udstyr Behandling af personoplysninger om brugeren
Tilsyn Digitaliseringsstyrelsen Datatilsynet
Krav om samtykke Udgangspunktet: ja, medmindre teknologien er teknisk nødvendig Samtykke er ét af flere mulige behandlingsgrundlag
Gælder også uden personoplysninger? Ja – kravet knytter sig til udstyret, ikke kun til persondata Nej – kræver behandling af personoplysninger
Typiske dokumenter Cookieinformation/-politik, samtykkeløsning Privatlivspolitik, databehandleraftaler, artikel 30-oversigt, risikovurdering

Bemærk især konsekvensen af skemaet: selv hvis din leverandør hævder, at et værktøj er “anonymt”, skal du stadig forholde dig til cookiebekendtgørelsen, hvis værktøjet skriver eller læser noget på brugerens enhed.

Myndigheder bag den nye cookievejledning fra maj 2025
Datatilsynet og Digitaliseringsstyrelsen står bag fællesvejledningen fra maj 2025. – Foto: seier+seier (BY 2.0) via Openverse

De 7 fejl i cookiebanner regler, vi stadig finder på danske sites

Fejl 1: Tracking der fyrer, før brugeren har sagt ja

Den mest udbredte – og alvorligste – fejl. Samtykke skal indhentes, inden du indsamler og behandler oplysninger via cookies og lignende teknologier, dvs. inden du f.eks. placerer cookies i brugerens browser. Vi ser konsekvent, at bannere er sat pænt op i CMP’en, men at der stadig ryger netværkskald af sted i millisekundet, siden loader.

De typiske syndere:

  • Meta-pixel, TikTok-pixel eller LinkedIn Insight Tag hårdkodet i temaets header.php eller i webshoppens app-lag – helt uden om samtykkestyringen.
  • Google Tag Manager-tags, hvor triggeren er “All Pages” i stedet for en consent-baseret trigger eller indbygget consent-tjek.
  • Indlejrede YouTube-, Vimeo-, Google Maps- eller Instagram-elementer, der sætter cookies ved sideindlæsning i stedet for at være pakket ind i en “klik for at aktivere”-løsning.
  • Chat-widgets, anmeldelsesmoduler, heatmaps og A/B-testværktøjer, som marketing har installeret direkte i platformen.
  • Apps og SDK’er i en mobilapp, hvor udvikleren har antaget, at samtykkekravet kun gælder websites.

Sådan retter du op: Lav en teknisk optælling (et cookie-inventar) af, hvad der reelt sættes ved første besøg – ikke hvad politikken påstår. Åbn Netværks- og Application-fanen i browserens udviklerværktøjer i et privat vindue, og se hvilke kald og cookies der oprettes, før du klikker på noget. Spørg dernæst dit webbureau eller din udvikler, hvilke cookies og teknologier løsningen er “født med” – f.eks. via tema, plugins og betalingsmodul. Alt der ikke er teknisk nødvendigt, skal blokeres til samtykke er givet.

Fejl 2: Ulige vægtede knapper og andre mørke mønstre

Et samtykke skal være frivilligt, og brugeren skal have et reelt valg. Fællesvejledningen er usædvanligt konkret om design: det er ikke i orden at bruge et sprog eller forklaringer, der presser brugerne i retning af at give samtykke, og brug af forskellige farver på responsknapper kan efter omstændighederne påvirke brugerne til at træffe bestemte valg. Vejledningen nævner direkte, at bestemte farvevalg kan udgøre en form for nudging, og at knapper, der går i et med baggrunden, kan påvirke brugernes valg – sådanne designs vil efter omstændighederne være i strid med reglerne.

Praktisk oversat: den store grønne “Accepter alle” ved siden af et lysegråt tekstlink med “Afvis” er ude. Det samme gælder:

  • “Afvis” placeret i et andet lag, så brugeren skal klikke sig videre for at sige nej.
  • Skræmmetekster i stil med “Hvis du ikke accepterer, virker siden ikke optimalt”, når det ikke er sandt.
  • Banner der dækker hele skærmen og gentager sig ved hvert sidevisning, indtil brugeren accepterer.
  • Mikroskopisk tekststørrelse på afvisningsmuligheden.

Tommelfingerregel: Hold en blyant lodret ned over dit banner. Hvis “Accepter”-siden fylder mere, er mere farverig eller er mere tilgængelig end “Afvis”-siden, er du på den forkerte side af linjen.

Fejl 3: Ét samlet ja – manglende granularitet

Granularitet er et væsentligt element i vurderingen af, om et samtykke er frivilligt. Det indebærer, at brugerne skal kunne give særskilt samtykke til forskellige formål – ønsker du at behandle oplysninger til flere formål, må brugerne ikke tvinges til at give et samlet ja.

Fejlen viser sig typisk som et banner med én knap (“OK”), eller som en løsning hvor statistik og marketing er slået sammen i samme afkrydsningsfelt. Brugeren skal reelt kunne sige ja til statistik og nej til markedsføring – og omvendt.

Sådan retter du op: Definér dine formål i almindeligt dansk (fx funktionalitet, statistik, markedsføring, personalisering) og sørg for, at hvert formål har sin egen kontakt i løsningen. Undgå samtidig alt for brede formålsbeskrivelser som “forbedring af brugeroplevelsen”, der i praksis dækker over remarketing – for brede formål er en klassisk faldgrube.

Fejl 4: Scroll, X og forudkrydsede felter regnes som ja

Et gyldigt samtykke er en frivillig, specifik, informeret og utvetydig viljestilkendegivelse fra brugeren, hvor brugeren accepterer, at du og eventuelle tredjeparter indsamler og behandler personoplysninger om vedkommende. Det udelukker en række konstruktioner, som stadig lever i bedste velgående:

  • Scroll eller fortsat brug af siden som samtykke. Det er ikke en aktiv handling.
  • Et kryds i hjørnet af banneret, der tolkes som accept. Lukkes banneret uden valg, må der ikke sættes ikke-nødvendige cookies.
  • Forudkrydsede bokse eller slidere, der står på “til” som standard.
  • Samtykke skjult i handelsbetingelserne. Generel accept af almindelige betingelser og vilkår kan ikke opfattes som en utvetydig viljestilkendegivelse, fordi brugeren let kan overse anmodningen om samtykke.
  • Cookie walls uden alternativ. Datatilsynet har den opfattelse, at virksomheder, der vil bruge en cookie wall, samtidig skal tilbyde de besøgende, der ikke ønsker at give samtykke, et rimeligt alternativ – læs mere i Datatilsynets tema om cookies og lignende teknologier.

Fejl 5: Information der ikke hænger sammen med virkeligheden

Samtykket skal være informeret. Brugeren skal på et forståeligt grundlag kunne se, hvem der indsamler, til hvilke formål, og hvilke tredjeparter der modtager oplysninger. Her falder rigtig mange webshops: cookiepolitikken er genereret for to år siden, mens tag-setuppet er vokset med tre nye annoncekanaler siden.

Tjek konkret, at følgende er på plads og korrekt:

  • Din identitet som ansvarlig og en reel kontaktmulighed.
  • Formål beskrevet i klart sprog – ikke teknisk kaudervælsk.
  • En opdateret liste over de tredjeparter/partnere, som oplysninger deles med. Ufuldstændige leverandørlister er en af de faldgruber, vejledningen peger på.
  • Hvor længe de enkelte cookies lever, og at tallene passer med virkeligheden.
  • Om oplysninger overføres til tredjelande, og på hvilket grundlag.
  • Fælles dataansvar: integrerer du et plug-in fra en tredjepart – fx sociale medier eller en indholdsudbyder – vil der ofte være tale om fælles dataansvar, ikke blot et databehandlerforhold. Det skal afspejles i dine aftaler og i din information til brugerne.

Fejl 6: Det er sværere at trække samtykket tilbage end at give det

Brugeren skal let kunne trække sit samtykke tilbage igen – det fremhæves også i Dansk Erhvervs gennemgang af vejledningen. I praksis mangler der tre ting på de fleste sites:

  1. En permanent indgang. Et fast link – fx “Cookieindstillinger” i footeren eller et lille flydende ikon – der åbner samme valg som ved første besøg.
  2. Reel effekt. Når samtykket trækkes tilbage, skal du stoppe behandlingen og rydde op i de cookies, der blev sat. Det er ikke nok, at der ikke sættes nye.
  3. Videreformidling af signalet. De tredjeparter, du har delt data med, skal have besked, så de også stopper.

Vær samtidig opmærksom på levetiden: der gælder ingen specifik tidsfrist for, hvor længe et samtykke er gyldigt – det afhænger af sammenhængen, omfanget af det oprindelige samtykke og brugernes forventninger. Et samtykke kan bortfalde efter en vis tidsperiode og skal derfor med jævne mellemrum indhentes på ny. Der er altså ikke en magisk “12-måneders-regel” i vejledningen, men du kan ikke læne dig på et samtykke fra 2021 i det uendelige. Vælg et interval, du kan begrunde – og skriv begrundelsen ned.

Skitse af cookiebanner med lige vægtede knapper til accept og afvisning
Lige vægtede knapper: samme størrelse, kontrast og placering. – Foto: Davmi Pics (BY 2.0) via Openverse

Fejl 7: Ingen dokumentation – og en antagelse om, at leverandøren har ansvaret

Dette er den fejl, der oftest bliver dyr, når et tilsyn banker på. Et gyldigt samtykke skal kunne dokumenteres i forhold til, hvad samtykket omfatter, hvornår det er afgivet, og hvilken samtykkeløsning der blev anvendt. Dokumentationskravet kan bl.a. opfyldes med systemdokumentation – f.eks. skærmprint af de enkelte versioner af samtykkeløsningen, der er anvendt over tid – og dokumentationen skal kunne fremvises, så længe du behandler oplysninger om den pågældende.

Og nej: du kan ikke uddelegere ansvaret. Bruger du en ekstern leverandør til håndtering af cookies, er det stadig dit ansvar, at løsningen overholder loven og passer til dine specifikke forhold. En standardopsætning fra en CMP er et værktøj – ikke en compliance-garanti.

Minimums-dokumentationspakke:

  • Samtykkelog med tidsstempel, valgte formål, banner-/politik-version og en pseudonym identifikator.
  • Skærmbilleder af hver version af banneret og datointerval for, hvornår den var i drift.
  • Cookie-inventar med formål, ejer, levetid og retsgrundlag.
  • Databehandleraftaler og aftaler om fælles dataansvar, hvor det er relevant.
  • Testlog: dato for seneste kontrol af, at intet fyrer før samtykke.

Før og efter: et cookiebanner der er lovligt – og stadig giver data

Her er et konkret eksempel på, hvordan en typisk webshops banner ser ud før og efter en gennemgang. Læg mærke til, at ændringerne mest handler om struktur, sprog og teknik – ikke om at fjerne muligheden for at måle.

Før (typisk dansk opsætning – ikke compliant)

“Vi bruger cookies til at give dig den bedste oplevelse. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.”
[ Stor grøn knap: Accepter alle ]   [ Gråt minitekstlink: Indstillinger ]

Problemerne: samtykke via “fortsat brug”, ingen afvis-mulighed i første lag, nudging via farver, ingen granularitet, ingen tredjepartsliste – og GA4 samt Meta-pixel er allerede fyret, mens brugeren læser teksten.

Efter (samme banner, ryddet op)

Vi beder om dit samtykke
Vi og vores samarbejdspartnere bruger cookies og lignende teknologier til statistik og markedsføring. Du kan vælge til og fra – og ændre dit valg når som helst nederst på siden. Se hvilke partnere vi deler oplysninger med i vores cookiepolitik.

[ ] Statistik    [ ] Markedsføring   (fravalgt som standard)
[ Knap: Kun nødvendige ]   [ Knap: Tillad valgte ]   [ Knap: Accepter alle ]
Alle tre knapper med samme størrelse, kontrast og placering. Link til cookiepolitik og til privatlivspolitik.

Element Før Efter
Tidspunkt for tags GA4, Meta og TikTok fyrer ved sideindlæsning Alle ikke-nødvendige tags blokeret indtil samtykke
Knapper Grøn “Accepter alle” + gråt tekstlink Tre ligeværdige knapper, samme visuelle vægt
Granularitet Alt eller intet Statistik og markedsføring kan vælges separat
Standardtilstand Slidere står på “til” Alt fravalgt indtil aktivt valg
Tredjeparter Ikke nævnt Navngivet liste i cookiepolitikken, opdateret ved nye tags
Tilbagetrækning “Slet dine cookies i browseren” Fast “Cookieindstillinger”-link i footeren + oprydning i cookies
Dokumentation Ingen Samtykkelog, versionerede skærmbilleder, cookie-inventar
Datakvalitet Ser høj ud, men er juridisk usikker Lavere volumen, men målbar, forklarlig og forsvarlig

Sådan bevarer du brugbar tracking-data efter opstramningen

Det ærlige svar først: når du fjerner tracking før samtykke og vægter knapperne lige, falder din målte volumen. Det er ikke et tegn på, at noget er gået i stykker – det er et tegn på, at du tidligere målte data, du ikke havde lov til at bruge. Opgaven er derfor at gøre det resterende datagrundlag mere anvendeligt.

1. Arbejd med samtykkeraten – lovligt

Du må gerne bede pænt om samtykke. Du må bare ikke presse. Det, der reelt flytter accept-raten, er:

  • Kort, konkret og ærligt sprog: hvad bruger du data til, og hvad får brugeren ud af det.
  • Et banner der ikke dækker hele skærmen og ikke blokerer for indholdet.
  • Hurtig indlæsning, så banneret ikke hopper ind efter to sekunder.
  • Troværdighed på siden i øvrigt – et website der virker gennemarbejdet, får flere ja. Her spiller god storytelling og tydelig afsender faktisk en rolle.

2. Sæt samtykkesignaler op teknisk korrekt

Brug en samtykkeløsning, der sender brugerens valg videre til dine værktøjer (fx via consent-tilstande i Google Tag Manager), så tags og annonceplatforme forholder sig aktivt til, om der er samtykke eller ikke. Vær opmærksom på, at server-side tracking ikke er en genvej rundt om samtykkekravet: flytter du blot behandlingen til din egen server, læser du stadig oplysninger på brugerens udstyr.

3. Byg måling der ikke er afhængig af én kilde

  • First-party data: nyhedsbrevstilmeldinger, kundekonti, ordredata i din e-commerce-platform og CRM. Det er data, du selv ejer – og de forsvinder ikke, når en browser blokerer tredjepartscookies.
  • Datastruktur i backend: match ordrer mod kanal via kampagneparametre (UTM) og lav faste, konsistente navngivningsregler. Uden UTM-disciplin er ingen attributionsmodel til at redde.
  • Eksperimenter: geo-test, on/off-perioder og løbende inkrementalitetstests giver dig effektmåling, der ikke afhænger af, om 60 % eller 80 % af brugerne har trykket ja.
  • Faste referencepunkter: notér datoen for banner-skiftet i dine dashboards, og sammenlign fremadrettet med samme setup – ikke med tal fra før ændringen.

Har du brug for at sætte målingen ind i en større ramme, gennemgår vi hele stakken fra kanaler til data i vores guide til digital marketing i 2025. Og husk, at organisk synlighed bliver relativt mere værdifuld, når betalt måling bliver sværere – se hvad SEO er, og hvordan det arbejder for dig over tid.

Analytics-dashboard med tracking-data efter compliant cookiebanner
Mindre datavolumen, men et grundlag du kan træffe beslutninger på. – Foto: Danny Oosterveer (BY-ND 2.0) via Openverse

Implementeringsplan: fra ulovligt banner til dokumenteret setup

Nedenstående plan er den rækkefølge, vi selv arbejder i. Tidsangivelserne er vejledende erfaringstal for et typisk dansk SMV-website eller en mellemstor webshop – ikke lovkrav.

Trin Handling Ansvarlig Typisk tidsforbrug
1 Teknisk scanning: hvad sættes før samtykke? Marketing/analytics 2–4 timer
2 Cookie-inventar med formål, ejer og levetid Marketing + udvikler 3–6 timer
3 Fjern eller flyt hårdkodede tags til tag manager Udvikler 2–8 timer
4 Opsæt blokering og consent-triggere Analytics 3–6 timer
5 Redesign banner: lige knapper, granularitet, sprog Design + jura 2–5 timer
6 Opdater cookie- og privatlivspolitik + partnerliste Jura/DPO 3–6 timer
7 Tilbagetrækning: fast link + oprydning i cookies Udvikler 1–3 timer
8 Dokumentation, log og halvårlig genkontrol Ansvarlig for compliance 2 timer + fast interval

Hvad risikerer du – og hvordan udvælges sager til tilsyn?

Digitaliseringsstyrelsens tilsyn med sporingsteknologier følger af § 20 i teleloven, og det fremgår af § 5 i cookiebekendtgørelsen, at manglende overholdelse af reglerne kan straffes med bøde. Du kan læse mere om rammerne på Digitaliseringsstyrelsens side om sporingsteknologiområdet.

Udvælgelsen er ikke tilfældig. Styrelsen fører emnebaseret tilsyn ud fra en risiko- og væsentlighedsvurdering, og har bl.a. undersøgt særligt datatunge og velbesøgte hjemmesider. Styrelsen har desuden styrket brugen af et digitalt screeningsværktøj, der effektiviserer tilsynet og giver indsigt i alternative sporingsteknologier som fingerprinting – du kan følge fokusområderne år for år under Vores tilsyn. Det indgår også i vurderingen, om et emne har almen interesse, fx fordi styrelsen modtager mange borgerhenvendelser, eller fordi emnet har mediebevågenhed.

Oveni kommer databeskyttelsessiden, hvor Datatilsynet kan udtale kritik, give påbud og i alvorlige tilfælde indstille sager til bøde. Og der er en kommerciel risiko, som ofte overses: hvis dine data er indsamlet uden gyldigt samtykke, står du potentielt med et annoncesetup og en målgruppeopbygning, du bliver nødt til at rydde op i bagefter.

FAQ om cookiebanner regler

Må jeg stadig have en “Accepter alle”-knap?

Ja. Problemet er ikke knappen, men vægtningen. Brugeren skal have en lige så tydelig og lige så tilgængelig mulighed for at afvise ikke-nødvendige cookies – samme placering, samme størrelse og samme visuelle vægt. Farvevalg og knapper, der går i et med baggrunden, kan efter omstændighederne udgøre nudging i strid med reglerne.

Hvilke cookies må jeg sætte uden samtykke?

Du skal ikke indhente samtykke til cookies og lignende teknologier, der er teknisk nødvendige for at få en funktionalitet på tjenesten til at virke – eksempler i vejledningen er bl.a. log-in, brugervalidering, elektroniske indkøbskurve, brugerdefinerede indstillinger, autentificeringsteknologier og loadbalancing. Vær opmærksom på, at analytics og markedsføring aldrig hører til denne kategori, uanset hvor vigtige tallene er for dig. Behandler du personoplysninger, skal du desuden have et lovligt behandlingsgrundlag, selvom selve cookien er undtaget samtykkekravet.

Skal jeg genindhente samtykke hver 12. måned?

Der gælder ingen specifik tidsfrist i vejledningen. Gyldigheden afhænger af sammenhængen, omfanget af det oprindelige samtykke og brugernes forventninger, men et samtykke kan bortfalde efter en vis periode og skal med jævne mellemrum indhentes på ny. Vælg derfor et interval, du kan begrunde fagligt, dokumentér beslutningen – og genindhent altid samtykke, hvis du tilføjer nye formål eller nye tredjeparter.

Min CMP-leverandør siger, at vi er compliant. Er det nok?

Nej. Bruger du en ekstern leverandør til håndtering af cookies, er det stadig dit ansvar, at løsningen overholder loven og passer til dine specifikke forhold. Gennemgå leverandørens servicevilkår, og vær særligt opmærksom på, om leverandøren forbeholder sig ret til at behandle personoplysningerne til egne formål – det kræver nøje analyse, før produktet kan bruges.

Gælder reglerne også vores app og vores nyhedsbrev?

Ja, i det omfang du lagrer eller læser oplysninger på brugerens udstyr. Reglerne er teknologineutrale, og det gælder derfor også SDK’er i apps, pixels i nyhedsbreve og fingerprinting-teknikker. Det udslagsgivende for cookiebekendtgørelsen er, om du lagrer eller tilgår allerede lagrede oplysninger på brugernes udstyr.

Hvad hvis brugeren afviser – må jeg så vise banneret igen?

Du må gerne spørge igen senere, men du må ikke bruge gentagne visninger som pressionsmiddel for at få et ja. Sprog og forklaringer, der presser brugerne i retning af at give samtykke, er ikke i orden – og et banner, der reelt blokerer indholdet, indtil brugeren accepterer, nærmer sig en cookie wall, hvor der skal tilbydes et rimeligt alternativ.

Kilder

Kort opsummering: de vigtigste takeaways

  • Intet fyrer før samtykke. Alle ikke-nødvendige cookies, pixels og SDK’er skal blokeres, indtil brugeren aktivt har sagt ja.
  • Lige vægtede knapper. Afvis skal være lige så synlig og tilgængelig som accepter – farvenudging og knapper der går i et med baggrunden kan være i strid med reglerne.
  • Granularitet. Brugeren skal kunne sige ja til statistik og nej til markedsføring hver for sig.
  • Ingen passiv accept. Scroll, kryds i hjørnet, forudkrydsede felter og samtykke skjult i handelsbetingelser er ikke gyldigt samtykke.
  • Information der matcher virkeligheden. Opdateret cookiepolitik, navngivne tredjeparter, korrekte levetider og styr på fælles dataansvar.
  • Nem tilbagetrækning med reel effekt. Fast link, stop af behandling og oprydning i cookies.
  • Dokumentation. Du skal kunne vise hvad, hvornår og med hvilken samtykkeløsning – og ansvaret er dit, også når CMP’en er købt udefra.
  • Mindre data, bedre beslutninger. Kombinér korrekte samtykkesignaler med first-party data og eksperimenter, så du stadig kan styre annoncekronerne.

Skal vi tage et kig på dit nuværende setup?

De fleste opdagelser i denne artikel tager under en time at afdække på et konkret website – men de bliver sjældent fundet, før nogen sætter sig ned og måler, hvad der reelt sker i browseren ved første besøg. Hos MODO Partners arbejder vi med både den tekniske side (tag- og consent-opsætning, datakvalitet) og den kommercielle side (hvordan du stadig kan skalere annoncer og SEO på et lovligt datagrundlag).

Vil du have en uforpligtende snak eller en gennemgang af dit nuværende cookie- og tracking-setup, så skriv til hej@modopartners.dk eller ring på +45 20 22 04 40. Vi giver dig en ærlig vurdering af, hvad der skal rettes først – og hvad der kan vente.

Denne artikel er skrevet som praktisk vejledning til marketing- og e-commerce-ansvarlige og er ikke juridisk rådgivning. Ved tvivl om konkrete forhold bør du inddrage din DPO eller en advokat.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *