Tilgængelighedskrav webshop: undgå påbud og bøder

Du sælger til forbrugere online, og indbakken er begyndt at fyldes med nyhedsbreve, LinkedIn-opslag og bureau-mails om “det nye tilgængelighedskrav”. Måske har du allerede fået en henvendelse fra en kunde, der ikke kunne gennemføre et køb med tastatur eller skærmlæser. Eller måske har du bare en snurrende fornemmelse af, at der er et lovkrav, du ikke helt har styr på – og at det bliver dyrt at finde ud af for sent.

Kort version: tilgængelighedskrav til webshop er ikke længere noget, der kommer. Det er gældende ret. Siden den 28. juni 2025 skal e-handelstjenester til forbrugere leve op til kravene i tilgængelighedsloven, som er den danske udmøntning af EU’s tilgængelighedsdirektiv. Og myndighederne har mulighed for at reagere med påbud, forbud og i sidste ende bødestraf, hvis din webshop ikke er i orden.

Den gode nyhed: de fleste af de rettelser, der skal til, er de samme rettelser, som gør din webshop hurtigere at bruge, lettere at finde i Google og bedre til at konvertere. I denne guide får du en konkret gennemgang af, hvem der er omfattet, hvilken standard du reelt bliver målt på, en praktisk tjekliste område for område – og en plan for, hvordan du kommer i mål uden at bygge din shop om fra bunden.

Tilgængelighedskrav til webshop: det korte overblik

Reglerne stammer fra EU’s tilgængelighedsdirektiv, Direktiv (EU) 2019/882, som i Danmark er implementeret i “Lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester” – i daglig tale tilgængelighedsloven. Loven trådte formelt i kraft i 2022, men virksomhederne fik tre år til at omstille sig. Derfor er skæringsdatoen den 28. juni 2025.

Sikkerhedsstyrelsen skriver direkte i sin vejledning om e-handelstjenester, at alle e-handelstjenester, der leveres til forbrugere fra den 28. juni 2025, skal opfylde tilgængelighedskravene – også hvis tjenesten har eksisteret før den dato. Der er altså ikke en “gammel webshop”-undtagelse. Har du en shop, der har kørt siden 2016, gælder kravene for den ligesom for en shop, du lancerer i morgen.

Spørgsmål	Kort svar
Hvilken lov?	Tilgængelighedsloven (Lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester), der implementerer EU’s tilgængelighedsdirektiv 2019/882
Hvornår gælder det?	Fra 28. juni 2025 – også for webshops, der eksisterede før
Hvem er omfattet?	Erhvervsdrivende, der leverer e-handelstjenester til forbrugere (B2C)
Hvem er ikke omfattet?	Rene B2B-tjenester samt mikrovirksomheder (tjenester)
Hvilken standard?	Ingen specifik harmoniseret standard endnu – i praksis WCAG 2.1 (niveau AA) og EN 301 549
Hvem kontrollerer?	Sikkerhedsstyrelsen er primær myndighed – fra januar 2026 en del af Erhvervsstyrelsen
Hvad er sanktionerne?	Påbud, forbud mod at udbyde tjenesten og mulighed for bødestraf

Er din webshop omfattet af tilgængelighedsloven?

Det første og vigtigste spørgsmål. Her er de tre filtre, du skal igennem.

1. Sælger du til forbrugere?

Sikkerhedsstyrelsen præciserer, at tilgængelighedsloven gælder for alle virksomheder, som leverer e-handelstjenester til forbrugere – altså personer, der modtager tjenesten uden at det sker som led i deres erhverv. Omvendt stiller loven ikke krav til tjenester, der leveres mellem virksomheder.

Vær opmærksom på gråzonen: har du en shop, hvor både privatkunder og erhvervskunder kan handle, er den forbrugerrettede del omfattet. Det er den faktiske målgruppe, der afgør det – ikke hvordan du selv beskriver forretningen.

2. Er du mikrovirksomhed?

Mikrovirksomheder, der leverer e-handelstjenester til forbrugere, er ikke forpligtede til at opfylde tilgængelighedskravene. Men definitionen er strammere, end mange tror. Ifølge Sikkerhedsstyrelsens vejledning om undtagelser og mikrovirksomheder er en virksomhed en mikrovirksomhed, hvis den beskæftiger færre end ti årsværk og har en årlig omsætning eller samlet årlig balance på højst 2 mio. euro. Begge betingelser skal være opfyldt.

• Årsværk, ikke hoveder: vejledningen fremhæver netop, at en virksomhed med 11 ansatte godt kan være under grænsen, hvis flere er deltidsansatte, så det samlede antal årsværk er under ti.
• 2 mio. euro er lavt: grænsen svarer til omkring 15 mio. kroner i årlig omsætning. Rigtig mange danske webshops, der føles som “små”, ligger over.
• Det er en løbende vurdering: vokser du hen over grænsen, ryger undtagelsen. Og du er selv ansvarlig for vurderingen.

Er du tæt på grænsen, så skriv din vurdering ned med tal og dato. Det er billigere end at skulle rekonstruere den under en kontrolsag.

3. Kan du bruge en undtagelse?

Loven indeholder to undtagelsesgrunde, som gælder krav for krav – ikke som et generelt fritagelseskort. Sikkerhedsstyrelsen beskriver dem sådan, at du kan fritages for at opfylde et konkret krav, hvis det kræver en væsentlig ændring af tjenesten, så dens grundlæggende egenskaber ændres, eller hvis kravet medfører en uforholdsmæssig stor byrde. Kravene skal altid opfyldes i det omfang, de ikke udgør en uforholdsmæssigt stor byrde eller en grundlæggende ændring.

Tre ting er vigtige at forstå her:

• Du laver selv vurderingen. Der er ingen ansøgning, du kan sende ind og få stemplet på forhånd.
• Du skal dokumentere den. Sikkerhedsstyrelsen skriver, at dokumentationen for vurderingen skal opbevares i mindst fem år og udleveres, hvis en myndighed beder om det ved en kontrol.
• Delvis fritagelse er stadig delvis. Selv hvis du er fritaget for et krav, kan der være pligt til at oplyse om tjenestens tilgængelighedsfunktionalitet.

Vores praktiske erfaring: “uforholdsmæssig stor byrde” er en dårlig strategi for en almindelig webshop. De fleste WCAG-fejl på en Shopify- eller WooCommerce-shop kan rettes i tema, komponenter og indholdsrutiner for langt mindre, end en juridisk dokumentationsøvelse og en kontrolsag koster.

Overgangsordninger: hvad kan vente?

Der findes overgangsbestemmelser, men de rammer sjældent selve webshoppen. Sikkerhedsstyrelsen beskriver, at alle tjenester skal opfylde kravene fra 28. juni 2025, men at fx igangværende tjenesteaftaler kan fortsætte uændret i op til fem år, og at pengeautomater, der allerede er taget i brug, kan udskiftes over en periode på op til 20 år. Lovteksten fastsætter, at aftaler om levering af tjenester indgået før den 28. juni 2025 kan fortsætte uændret, indtil de udløber, og senest til den 28. juni 2030, og at selvbetjeningsterminaler kan bruges indtil udløbet af deres økonomiske levetid, dog højst 20 år efter ibrugtagning.

Læs det som: din butiks touchskærm eller en gammel abonnementsaftale kan have luft. Din webshops forside, produktside og checkout har ikke.

Hvilken standard bliver du målt på?

Her opstår den forvirring, der får mange til at udskyde arbejdet. Tilgængelighedsloven beskriver funktionelle krav – ikke tekniske succeskriterier. De generelle krav til tjenester findes i lovens bilag 1, og de handler bl.a. om, at oplysninger om tjenestens funktion skal gives, og at information skal være opfattelig, forståelig og robust for personer med handicap.

Sikkerhedsstyrelsen er ret klar på, hvordan du så griber det an i praksis: der findes i dag ikke specifikke standarder knyttet til EU’s tilgængelighedsdirektiv, og harmoniserede standarder forventes først på EU-plan i 2025-2027. Indtil da kan tjenesteydere forvente at leve op til kravene ved at følge retningslinjerne for webtilgængelighed i WCAG 2.1, som findes i en officiel dansk oversættelse hos W3C.

Ved siden af WCAG står den europæiske standard EN 301 549, som Digitaliseringsstyrelsen beskriver som den harmoniserede standard, hvor kapitlerne 9, 10 og 11 hovedsageligt refererer til WCAG 2.1. Overholder du WCAG 2.1 på niveau AA, har du derfor dækket kernen af de tekniske krav.

Standard/niveau	Hvad det er	Anbefaling til webshops
WCAG 2.1 niveau A	Minimumsniveau – de mest basale barrierer	Ikke nok. Betragt det som “under gulvet”
WCAG 2.1 niveau AA	Det niveau, europæisk lovgivning og EN 301 549 i praksis bygger på	Dit mål. Sigt efter fuld AA på de kritiske flows
WCAG 2.2 niveau AA	Nyere version med bl.a. krav om fokussynlighed, målstørrelse og lettere login	Brug den som rettesnor på nyt design – den bliver næste generations norm
WCAG niveau AAA	Ambitiøst niveau, sjældent realistisk for hele shoppen	Vælg enkelte kriterier, hvis din målgruppe kalder på det

Bemærk også, at det ikke kun er dit website. Sælger du via app, kundeklub eller en tredjeparts betalings- og loginløsning, er kundens rejse stadig din tjeneste. En utilgængelig betalingswidget er ikke leverandørens problem alene – det er din shops checkout.

Tjeklisten: sådan lever din e-handel op til tilgængelighedskrav for webshop

Nedenfor er den gennemgang, vi selv bruger, når vi auditerer en webshop. Start med de flows, der tjener penge: forside → kategori → produkt → kurv → checkout → ordrebekræftelse. Er de i orden, har du fjernet 80 % af den reelle risiko – både juridisk og kommercielt.

1. Kontrast og farvebrug

• Almindelig brødtekst skal have et kontrastforhold på mindst 4,5:1 mod baggrunden. Stor tekst (ca. 24 px eller 19 px fed) må ned til 3:1.
• Knapper, inputfelter, ikoner og grafik, der bærer betydning, skal have mindst 3:1 mod deres omgivelser.
• Farve må aldrig være den eneste bærer af information. “Røde felter mangler udfyldning” fungerer ikke for farveblinde – tilføj ikon og tekst.
• Klassiske syndere: lysegrå hjælpetekster under formularfelter, hvid tekst på pastelfarvede tilbudsbadges og “udsolgt”-markering udelukkende med farve.

2. Tastaturnavigation og fokus

Prøv det selv i fem minutter: læg musen væk, og gennemfør et køb med Tab, Shift+Tab, Enter, mellemrum og piletaster. Det er den hurtigste tilgængelighedstest, der findes.

• Alt interaktivt skal kunne nås og aktiveres med tastatur – også megamenu, filtre, størrelsesvælger, cookiebanner, quick view og trin i checkout.
• Fokusindikatoren skal være tydeligt synlig. Har din udvikler skrevet outline: none i CSS uden at give noget bedre i stedet, er det en fejl, du kan rette på en time.
• Tabulatorrækkefølgen skal følge den visuelle rækkefølge. Springer fokus ned i footeren, når du åbner en modal, er navigationen brudt.
• Ingen tastaturfælder: åbner du en overlay, skal du kunne lukke den med Escape og komme tilbage til det element, du kom fra.
• Et “spring til indhold”-link øverst sparer skærmlæserbrugere for at tabbe igennem 40 menupunkter på hver side.

3. Struktur, overskrifter og skærmlæsere

• Én H1 per side, derefter logisk H2/H3-hierarki – ikke overskrifter valgt efter, hvor stor skriften ser ud.
• Brug semantisk HTML: <button> til handlinger, <a> til navigation, rigtige lister og tabeller. En <div> med et klik-event er usynlig for hjælpeteknologi.
• Landemærker (header, nav, main, footer) gør det muligt at springe direkte til indholdet.
• Sæt korrekt sprog på siden (lang="da") – ellers læser skærmlæseren dansk med engelsk udtale.
• Dynamiske ændringer skal annonceres: “Varen er lagt i kurven”, antal fundne produkter efter filtrering, fejl i checkout. Bruger du en live region, hører brugeren det – ellers sker ændringen i tavshed.

4. Alt-tekster og produktbilleder

• Beskriv funktionen, ikke filnavnet. “Sort løbesko, set fra siden, med hvid sål” er brugbart. “IMG_4821” er ikke.
• Rent dekorative billeder skal have tom alt-tekst (alt=""), så de springes over i stedet for at støje.
• Bærer et billede information – størrelsesguide, materialeoversigt, kampagnevilkår i en grafik – skal informationen også findes som tekst. Det er i øvrigt også den eneste version, Google kan læse ordentligt.
• Ikon-knapper (kurv, søg, favorit) skal have tilgængeligt navn via tekst eller aria-label.

5. Formularer og fejlhåndtering

Her taber webshops flest ordrer – uanset handicap.

• Hvert felt skal have en synlig label, der er programmatisk koblet til feltet. Placeholder-tekst er ikke en label; den forsvinder, når man begynder at skrive.
• Fejlmeddelelser skal stå i tekst, tæt på feltet, og forklare hvad der skal rettes: “Postnummeret skal være fire cifre” – ikke “Ugyldigt input”.
• Fokus skal flyttes til den første fejl ved indsendelse, og fejlen skal annonceres for skærmlæsere.
• Brug korrekt autocomplete og inputtype, så navn, adresse, e-mail og kortoplysninger kan udfyldes automatisk.
• Undgå at kræve, at brugeren indtaster samme oplysning to gange i samme flow, og undgå tidsbegrænsninger, der ikke kan forlænges.
• CAPTCHA er en klassisk barriere. Kræver du en visuel puslespilsopgave uden alternativ, har du bygget en mur i din egen checkout.

6. Checkout, betaling og login

Sikkerhedsstyrelsen fremhæver, at oplysninger og identifikationsmetoder skal være opfattelige – og det er præcis i checkout, at det bliver alvor. Et par konkrete punkter:

• Fragt- og betalingsvalg skal fungere som rigtige radiobuttons og checkboxes, der kan vælges med tastatur og annonceres korrekt.
• Prisopdateringer (rabatkode, fragt, moms, totalbeløb) skal fremgå som tekst og annonceres, når de ændrer sig.
• Ordreoversigten skal kunne læses op i en logisk rækkefølge – ikke som en tabel-suppe af tal uden sammenhæng.
• Login, kodeord og verifikationskoder skal kunne håndteres uden hukommelsestest: tillad indsæt fra password managers, og undlad at blokere copy-paste i kodefelter.
• Har du en tredjeparts betalingsløsning, så spørg leverandøren skriftligt om deres tilgængelighedsdokumentation, og gem svaret. Det er en del af din leverandørstyring nu.
• Test hele flowet på mobil med zoom. Kravet om reflow betyder, at indholdet skal kunne bruges uden vandret scroll, når man zoomer ind – noget der ofte knækker i sticky checkout-bjælker.

7. Video, lyd og bevægelse

• Produktvideoer og kampagnefilm med tale skal have undertekster. DI fremhæver netop, at oplysninger skal formidles via flere sensoriske kanaler, fx oplæsning eller undertekster, jf. bilag 1 til tilgængelighedsloven.
• Autoplay med lyd skal kunne stoppes. Karruseller og animationer skal kunne pauses.
• Undgå blink og hurtige, parallax-agtige bevægelser, der kan udløse svimmelhed – eller respektér brugerens prefers-reduced-motion-indstilling.

8. Sprog, læsbarhed og hjælp

• Skriv leveringsbetingelser, returret og fortrolighedsvilkår i klart sprog med korte afsnit og rigtige overskrifter. Kognitiv tilgængelighed er også tilgængelighed.
• Undgå at gemme vigtige oplysninger i PDF-filer. Skal en PDF endelig bruges, skal den være tagget og læsbar.
• Gør det let at få hjælp: telefonnummer og e-mail som tekst, konsistent placeret på alle sider. En chatbot må ikke være den eneste vej ind.

9. Oplysninger om tilgængelighed – din tilgængelighedserklæring

Her er en vigtig nuance, som mange bureauer roder sammen: den formelle tilgængelighedserklæring, du kender fra det offentlige, følger af webtilgængelighedsloven, som gælder offentlige organers websites – ikke private webshops. Men tilgængelighedsloven kræver, at du oplyser om tjenestens funktion. Som Sikkerhedsstyrelsen formulerer det, skal der ved leveringen af en tjeneste oplyses om tjenestens funktion, herunder eventuelt hvilke støttetjenester der kan anvendes.

I praksis anbefaler vi en offentligt tilgængelig side – kald den “Tilgængelighed” – der indeholder:

• Hvilket niveau du sigter efter (typisk WCAG 2.1 AA) og hvornår du sidst har testet.
• Hvilke kendte begrænsninger der findes, og hvornår de forventes rettet.
• Hvordan brugeren kan få hjælp eller gennemføre et køb ad anden vej – fx telefonisk ordre.
• En kontaktkanal for tilgængelighedsproblemer, som faktisk bliver læst og besvaret.

Den side er samtidig dit bedste bevis over for en myndighed på, at du arbejder systematisk – i stedet for at have opdaget emnet den dag, brevet lander.

Kontrol, påbud og bøder: hvad kan der reelt ske?

Tilsynet er fordelt mellem flere myndigheder. Dansk Industri beskriver, at kontrolopgaverne deles mellem bl.a. Sikkerhedsstyrelsen, Finanstilsynet, Søfartsstyrelsen, Trafikstyrelsen, Energistyrelsen, Forbrugerombudsmanden og Justitsministeriet. For webshops er det Sikkerhedsstyrelsen, der er den primære myndighed – og bemærk, at Sikkerhedsstyrelsen fra januar 2026 er en del af Erhvervsstyrelsen. Du skal med andre ord holde øje med afsenderen på de vejledninger, du læser fremover.

Sanktionstrappen ser i praksis sådan ud:

Trin	Hvad det betyder	Din opgave
Henvendelse/dialog	Myndigheden beder om oplysninger eller dokumentation, fx din vurdering af en undtagelse	Svar inden for frist – og hav dokumentationen liggende (mindst fem års opbevaring)
Påbud	Krav om at bringe forholdene i orden inden en frist	Prioritér de kritiske flows og dokumentér rettelserne
Forbud	Påbud om at stoppe salget eller udbuddet af tjenesten	Undgå at nå hertil – konsekvensen er tabt omsætning, ikke kun en regning
Bødestraf	Sagen kan ende med politianmeldelse og bøde	Bødeniveauet fastsættes af domstolene, og der findes endnu meget lidt dansk praksis

Branchen har fra starten været tydelig om alvoren: Dansk Mode & Textil skriver, at manglende overholdelse vil kunne sanktioneres med både påbud, forbud og bødestraf. Vi har endnu ikke set et offentliggjort dansk bødeniveau for tilgængelighed på webshops, og derfor skal du være skeptisk over for bureauer, der lokker med skræmmetal i kroner og øre. Den reelle risiko på kort sigt er ikke en millionbøde – det er et påbud med kort frist, en akut udviklingsregning og en shop, du i værste fald skal lukke ned for salg i, mens du retter.

Læg dertil den kommercielle risiko: en kunde, der ikke kan gennemføre et køb, klager sjældent. Hun handler et andet sted.

SEO- og konverteringsgevinsterne ved at rette op

Det her er den del, der plejer at flytte budgettet fra “compliance” til “investering”. Størstedelen af de tekniske tilgængelighedsrettelser overlapper direkte med teknisk SEO og konverteringsoptimering, fordi Googles crawler i praksis er en meget velbetalt blind bruger:

• Semantisk struktur og overskrifter gør det lettere for søgemaskiner at forstå, hvad en kategoriside handler om. Det er samme arbejde, som vi beskriver i vores gennemgang af, hvad SEO er.
• Beskrivende alt-tekster giver dine produktbilleder en chance i Google Billeder og Google Shopping – trafik, mange webshops forærer væk.
• Tekst frem for billeder og PDF’er gør indhold indekserbart. Ligger dine størrelsesguider i en grafik, findes de ikke i søgeresultaterne.
• Sigende linktekster (“se herrejakker” i stedet for “læs mere”) hjælper både skærmlæsere og Googles forståelse af sidestrukturen.
• Tydelige labels, fejlbeskeder og færre felter reducerer frafald i checkout for alle brugere. Formularfriktion er en af de mest undervurderede årsager til lav konverteringsrate.
• Bedre kontrast og læsbarhed på mobil hæver typisk både tid på siden og konverteringsraten – og reducerer bounce på dyrt indkøbt annoncetrafik. Når trafikprisen stiger, er hvert procentpoint i konvertering det billigste vækstløft, du kan købe.

Dertil kommer markedet: en betydelig del af befolkningen har en form for funktionsnedsættelse – syn, hørelse, motorik, ordblindhed eller kognitive udfordringer – og gruppen vokser med alderen. Læg midlertidige begrænsninger oveni (brækket arm, stærkt sollys på skærmen, en baby på armen), og tilgængelighed handler pludselig ikke om en minoritet, men om robusthed for alle dine kunder. Vi går mere i dybden med sammenhængen mellem teknik, indhold og kanaler i vores guide til digital marketing.

Og så er der brandsiden. Tilgængelighed er en fortælling om, hvem du gør plads til – og den slags fortællinger flytter faktisk kunder, hvis de er ægte og konkrete. Hvis du vil bruge arbejdet aktivt i kommunikationen, kan du hente inspiration i vores artikel om, hvordan storytelling konverterer kunder. Bare husk rækkefølgen: ret først, fortæl bagefter.

Sådan kommer du i gang: en realistisk plan

Du behøver ikke et halvt års projekt. Du behøver en prioriteret rækkefølge.

Fase	Aktivitet	Resultat
Uge 1	Afklar om du er omfattet (B2C, årsværk, omsætning). Kør en automatisk scanning af 10 nøglesider og en manuel tastaturtest af købsflowet	Ja/nej på omfattet + en fejlliste med de kritiske stopklodser
Uge 2-3	Manuel audit mod WCAG 2.1 AA på skabeloner: forside, kategori, produkt, kurv, checkout, konto, formularer	Prioriteret backlog opdelt i “blokerer køb”, “væsentlig barriere”, “bør rettes”
Uge 3-6	Ret de blokerende fejl i tema og komponenter: fokus, labels, kontrast, tastaturfælder, annonceringer	Et gennemførbart køb med tastatur og skærmlæser
Uge 6-8	Indhold: alt-tekster, undertekster, linktekster, klart sprog i vilkår. Test med rigtige brugere, hvis muligt	Indhold der virker for både hjælpeteknologi og Google
Uge 8-10	Publicér tilgængelighedsside, dokumentér eventuelle undtagelser, aftal tilgængelighedskrav med leverandører	Dokumentation klar, hvis en myndighed spørger
Løbende	Tilgængelighed ind i definition of done, årligt review, test før hver større release	Ingen tilbagefald ved næste designopdatering

Fire faldgruber, du skal kende

• Overlay-widgets er ikke en løsning. Den lille cirkel i hjørnet med kontrast- og fontknapper retter ikke manglende labels, brudt fokus eller utilgængelig checkout. Den kan i værste fald gøre skærmlæseroplevelsen dårligere – og den giver ingen dokumentation for, at kravene er opfyldt.
• Automatiske scanninger fanger kun en del. Værktøjer er gode til kontrast, manglende alt-tekster og HTML-fejl, men de kan ikke vurdere, om en alt-tekst er meningsfuld, eller om et flow kan gennemføres. Manuel test er ikke til diskussion.
• Tema-opdateringer og nye apps kan nulstille dit arbejde. Et nyt review-plugin eller en kampagne-popup kan genindføre præcis de fejl, du lige har fjernet.
• Ansvaret kan ikke outsources væk. Du kan købe hjælp – men ifølge Sikkerhedsstyrelsen er det tjenesteyderen, der leverer tjenesten til forbrugeren, som er ansvarlig for, at tjenesten lever op til kravene. Skriv derfor tilgængelighed ind i dine leverandøraftaler.

FAQ: tilgængelighedskrav til webshop

Gælder kravene også for min gamle webshop, som jeg ikke har rørt i årevis?

Ja. Sikkerhedsstyrelsen skriver eksplicit, at alle e-handelstjenester, der leveres til forbrugere fra den 28. juni 2025, skal opfylde kravene – også hvis tjenesten eksisterede før den dato. Alder er ikke en undtagelsesgrund.

Vi er fem ansatte. Er vi automatisk fritaget?

Sandsynligvis, men kun hvis begge betingelser er opfyldt: færre end ti årsværk og en årlig omsætning eller balance på højst 2 mio. euro. Kør du fem ansatte og 20 mio. kr. i omsætning, er du omfattet. Og du bør uanset hvad dokumentere din vurdering – ikke mindst fordi undtagelsen forsvinder, når du vokser.

Skal vi følge WCAG 2.1 eller WCAG 2.2?

Sikkerhedsstyrelsen henviser i dag til WCAG 2.1, indtil der findes en fastlagt standard for e-handelstjenester. WCAG 2.2 er nyere og indeholder yderligere kriterier, bl.a. om fokussynlighed og enklere login. Vores anbefaling: opfyld WCAG 2.1 AA nu, og brug WCAG 2.2-kriterierne som designretning på alt nyt, så du ikke skal lave arbejdet to gange.

Hvor store bøder kan vi få?

Der er hjemmel til påbud, forbud og bødestraf, men bødeniveauet fastsættes af domstolene, og der er endnu meget begrænset offentliggjort dansk praksis på området. Vær derfor skeptisk over for konkrete beløb, du ser i markedsføring. Den nære risiko er et påbud med kort frist – og i yderste konsekvens et forbud mod at udbyde tjenesten.

Gælder kravene også vores app og vores kundeklub?

Tilgængelighedsdirektivet dækker ifølge Sikkerhedsstyrelsen bl.a. websteder, online- og mobilapplikationer. Er din app en del af den e-handelstjeneste, du leverer til forbrugere, skal den derfor tænkes med. Det samme gælder tredjepartsløsninger, som du selv har valgt at bygge dit købsflow på.

Vi sælger kun B2B. Skal vi gøre noget?

Loven stiller ikke krav til tjenester, der leveres mellem virksomheder. Men tjek to ting: kan privatpersoner reelt handle hos dig, og har du en forbrugerrettet del af sitet? Og husk, at dine erhvervskunders indkøbere også kan have en funktionsnedsættelse – et utilgængeligt bestillingsflow koster ordrer, uanset hvad loven siger.

Kilder

• Sikkerhedsstyrelsen: Tilgængelighed for e-handelstjenester
• Sikkerhedsstyrelsen: Tilgængelighed – undtagelser og mikrovirksomheder
• Sikkerhedsstyrelsen: Der kommer nye krav om tilgængelighed for produkter og tjenester
• Lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester (Retsinformation)
• Dansk Industri: Lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester
• DI Handel: Er din virksomhed klar til de nye tilgængelighedskrav?
• Dansk Erhverv: Tilgængelighedskrav for produkter og tjenester
• W3C: Retningslinjer for Tilgængeligt Webindhold (WCAG) 2.1 – dansk oversættelse
• Digitaliseringsstyrelsen: Forstå den tekniske standard (EN 301 549)
• Dansk Mode & Textil: Er din webshop klar til tilgængelighedsdirektivet?

Kort opsummering

• Kravene har haft virkning siden 28. juni 2025 og gælder også webshops, der eksisterede før datoen.
• Du er omfattet, hvis du leverer e-handelstjenester til forbrugere. Rene B2B-tjenester og mikrovirksomheder (under ti årsværk og højst 2 mio. euro i omsætning eller balance) er ikke.
• Der findes endnu ingen specifik harmoniseret standard. I praksis er WCAG 2.1 niveau AA – som også ligger i EN 301 549 – din målestok.
• Undtagelser findes, men du skal selv vurdere, dokumentere og opbevare dokumentationen i mindst fem år.
• Sikkerhedsstyrelsen (fra januar 2026 en del af Erhvervsstyrelsen) fører kontrollen, og der kan gives påbud, forbud og bøde.
• Start med købsflowet: kontrast, tastaturnavigation, labels og fejlbeskeder, alt-tekster, checkout – og publicér en side om tilgængelighed.
• Arbejdet betaler sig ud over compliance: bedre teknisk SEO, mere indekserbart indhold og målbart lavere frafald i checkout.

Skal vi tage et kig på din webshop?

Vi hjælper danske webshops og vækstvirksomheder med at gå fra “det ved vi ikke rigtig” til en prioriteret liste, der kan eksekveres. Konkret kan vi lave en gennemgang af dit nuværende setup – teknisk tilgængelighed på dine nøgleskabeloner, en tastatur- og skærmlæsertest af dit købsflow, en vurdering af om du overhovedet er omfattet, og en plan for hvad der skal rettes først for at fjerne både juridisk risiko og tabt omsætning. Vi kigger samtidig på, hvor de samme rettelser kan give dig gevinster på SEO og konverteringsrate.

Ræk ud til en uforpligtende snak – vi siger også gerne, hvis vi mener, du har mindre at rette, end du frygter:

• E-mail: hej@modopartners.dk
• Telefon: +45 20 22 04 40

Denne artikel er generel information og ikke juridisk rådgivning. Er du i tvivl om din konkrete situation – særligt omkring undtagelser og dokumentation – bør du søge juridisk bistand og læse Sikkerhedsstyrelsens vejledninger direkte.